Tante H

Tante H

torsdag den 2. april 2015

Babystrik


Jeg strikker småt.
 Små søde baby shorts i lækkert garn. Onion 70% økologisk uld 30% nælde fiber.
Jeg er absolut ingen ørn til at strikke og slet ikke til at forstå en opskrift. Heldigvis har jeg et par gode livliner som er klar både i dag og aftentimerne. 
Hold nu op hvor kan jeg blive arrig når der er noget som ikke passer i opskriften....og det passer jo så alligevel når den bliver læst og forklaret et par gange mere.


Opskriften er fra denne bog, så mange søde opskrifter og faktisk skrevet i et nogenlunde forståeligt sprog. Jeg kan absolut anbefale den bog.
Selvom bogen hedder Drengestrik strikker jeg nu til en lille pige.

Indimellem strikkeriet hækler jeg stadig firkanter, jeg skriver indkøbsliste til den kommende påskefrokost, jeg lufter lille Annabelle. Jeg kikker ud af vinduet nyder solen som er der lige nu. Håber på lidt lunere vejr så jeg kan få plantet lidt i krukkerne inden søndag,  jeg nægter at gå derude og fryse så måske måske må rygerne se på tomme krukker den dag....
Jeg har arvet en masse bøger fra en kollega som står og venter, der er også et par tv programmer der skal ses, jo jeg skal nok få de dejlige feriedage til at gå :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar