Tante H

Tante H

søndag den 26. juli 2015

Jeg er lidt knotten....


Jeg plejer ikke at brokke mig over systemet, jeg mener nemlig at det fungerer sådan okay. Så længe jeg får hvad jeg har ret til er jeg sådan set ligeglad med hvad alle andre får.

Jeg er heldig, jeg bor i et land hvor man kan få dagpenge eller kontanthjælp. Det er måske ikke de store summer man får men man dør ikke af sult.

Og så er det nemt, et klik på computeren og så er det klaret. 

Hvad så hvis man klikker forkert, fordi det er jo menneskeligt at fejle ikk, jo da....

BARE DET IKKE GÅR UD OVER MIG...


Billedet her er lånt på nettet.

I fredags stemte det indgåede dagpenge beløb ikke rigtig med hvad jeg havde forventet der ville komme. 
Efter en tid fik jeg min meget venlige a-kasse ven i røret, jo han kunne da godt se at der manglede penge for 1 dag men det ville han da få klaret.....øh 1 dag....så vidt jeg kunne se manglede hele uge 29 på udbetalings blanketten.
Der blev lidt stille i røret, så kom forklaringen, åh jeg kan se du er afmeldt fra jobcenteret, du står nu registreret som kontanhjælpsmodtager

HVAD....

Jamen jeg har da bare holdt ferie og jeg har da lang tid tilbage på dagpenge endnu.
Ja det kunne han godt se, du må kontakte jobcenteret, ja tak den havde jeg ligesom selv regnet ud.

Jeg spurgte ham om de slet ikke havde undret sig over den afmelding fra jobcenteret, jeg har jo lige været til min første ledighedsamtale på hans kontor....næ sagde han vi koncentrere os mest om tilmeldinger...

Nå men jeg ringer selvfølgelig til jobcenteret.
 Det er 10 min over sagsbehandlernes telefontid og de sidder i møde nu. Jeg har fået direkte nr til hende jeg skal tale med og vær sikker på jeg er i røret på slaget 9 imorgen.

For så lige at advare min bankdame om at der nok kommer til at mangle lidt på kontoen ringer jeg og beder om at tale med hende....øh din bankrådgiver arbejder ikke længere i banken hun har søgt nye udfordringer....
Helt ærlig kunne hun eller banken ikke lige ha skrevet et brev/mail med den oplysning og et tak for godt samarbejde......nå det var måske ikke så godt at det var noget at takke for. 
Jeg fik arrangeret et møde med min nye bankrådgiver, jeg vil se og tale med giraffen. 

Tænker lige...min tidligere bankrådgiver har søgt nye udfordringer......mon hun er blevet arbejdsledig for det er da noget af en udfordring..



Nu fik jeg luft og så vil jeg dykke ned i mit guld. Jeg har fået det dejligste uldgarn foræret og en masse sedler med sådan ca opskrift på. Det dejlig garn bliver til en skøn nissefamilie.

Ha en dejlig søndag

1 kommentar:

  1. Hej Hanne æv lyder rigtig surt, håber dit problem et blevet løst.

    SvarSlet