Tante H

Tante H

torsdag den 4. august 2016

Lettere brugt ferie billigt til salg.....


Sommerferien juli/august går for mit vedkommende ikke over i historie bøgerne som en af de bedste, tværtimod. De fleste af de 14 dages ferie er brugt på sygdom. Første uge gik med let feber, ondt i hals og øre efterfulgt af den værste forkølelse jeg kan mindes. Sidst på ugen opstod en mulighed for at komme billigt og hurtigt til Jylland. Jeg tænkte sygdommen er vel på retur nu så efter et par sms var turen planlagt. 


Jo jo bevares jeg havde ikke så ondt i halsen mere men snottet flød og stemmen var ru og til tider helt væk. 
Syg eller ej, programmet var lagt og første stop var sightseeing i Herning, ingen billeder derfra, det glemte jeg. Til gengæld var mobilen fremme om aftenen hvor vi besøgte Vrads Station.


Spisestedet drives af Anne Stange med bloggen www.hverkenfuglellerfisk.dk

Jeg havde glædet mig til besøget og blev bestemt ikke skuffet. Der er en stemning så dejlig der på den gamle station midt i skoven. Stille og rolig. Et sted hvor man får lyst til at blive  hængende.


Vi blev bænket i hverdagsvognen, gå ned bagerst i vognen så fylder vi op derfra var ordene fra den søde unge pige som sørgede så fint for os. Vi var de første men snart kom andre og princippet med at man så sætter sig ved siden af dem der allerede er igang er ganske hyggeligt. Snakken gik på en måde som den ikke ville ha gjort hvis man havde siddet ved hvert sit bord som man jo oftest gør



Hækletøjet var selvfølgelig på plads i tasken og det er ikke alle steder der helt automatisk er en garnholder :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar