Tante H

Tante H

fredag den 5. august 2016

Svinkløv Badehotel



Vejret viste sig fra fineste side da vi besøgte Svinkløv Badehotel.

Sol, flot himmel og let vind.....nok en del vind.

Efter en køretur gennem skov ad snoede veje lå det der for enden af vejen ganske tæt på havet.


Jeg har aldrig besøgt et badehotel før.

 Jeg har selvfølgelig set div udsendelser om besøg på badehoteller og den danske tv serie Badehotellet er jeg også stor fan af, så jeg havde en lille ide om hvad der ventede.

Stemningen var så hyggelig.
 Vi sad næsten og ventede at grosserer Madsen og frue skulle komme ind af døren, og for ikke at det skal være løgn så lignede en af pigerne der serverede Fie fra serien :)

Vi var heldige at få  bord ved vinduet og når vi ikke lige knævrede løs, nød vi udsigten og lovede hinanden at det skal vi gøre igen en anden gang og gerne med en overnatning eller to.

Så vil vi gøre som vi så andre boende gæster gøre, gå den korte vej ned til havet iført hotellets hvide badekåber




Vi valgte begge at få et stykke af hotellets berømte valnøddelagkage, og kort sagt, den kan varmt 
anbefales. Jeg er ret sikker på at jeg et ganske kort øjeblik hørte englene synge









www.svinkloev-badehotel.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar